Teatersalen er en del af DOK5000 og er et moderne og stemningsfyldt lokale med en rå og autentisk charme. Teatersalen sikrer en unik atmosfære til dit arrangement og skaber en anderledes ramme om dit event. Med de rå murstensvægge og store vinduer er der masser af lys og personlighed.
Her er plads til et væld af events og arrangementer lige fra bryllupsfester, firmafester, fødselsdage, julefrokoster samt møder, kurser, seminarer, præsentationer, udstillinger, receptioner, koncerter og meget, meget andet.
Der er masser af muligheder og vi er åbne for dine ideer og forslag.
Her er plads til op til 149 gæster og møblementet kan opsættes på forskellige måder afhængigt af dine behov.
Derudover er der også spiseservice til 100 mennesker, hvis du selv ønsker at stå for forplejning og mad.
Teatersalen er placeret på Odense Havn, tæt på centrum og banegården. Derudover er vi også lettilgængelige med bil.