Hold jeres møde i professionelle rammer i midten af Aarhus
I vores nyrenoverede byhus tilbyder vi formelle og uformelle mødelokaler i diskret og professionelt regi, som kan tilpasses jeres behov, når I skal holde møde i centrum af Aarhus.
I det største mødelokale kan I være 10-12 personer, og mødelokalet er perfekt til større forretningsmøder, små workshops og mindre konferencer. Mødelokalet er indrettet med et aflangt bord, som også gør lokalet ideelt til videomøder og som konferencerum.
Vi byder jer og jeres gæster velkommen indenfor i vores mødelokaler
Vi står klar til at tage imod jer, når I kommer ind i huset. Vi stræber efter at give jer den bedste service både før, under og efter jeres møde, så I kan koncentrere jer om at holde møde. Når I booker et af vores mødelokaler tilknyttes en personlig værtinde, som forestår frokost og kaffe/vand, og som står til rådighed gennem hele jeres møde.