I hjertet af København finder du eventlokaler, der er skabt til at fejre livets op- og nedture.
Venner Cph er en ny spiller på mad- og eventscenen. Med en central beliggenhed i København er der skabt en fleksibel, afslappende og unik restaurantoplevelse. Når du træder ind på Venner for første gang, åbner der sig en helt ny verden.
Restauranten har over 300 kvadratmeter og plads til alle slags arrangementer, hvor du vil blive budt velkommen som en af vennerne. De 300 kvadratmeter er fordelt på flere forskellige niveauer og rum. Med en kælder, bar, gårdhave og hyggelige spisestuer kan huset forvandles til alt muligt.
Rødder i Canada og England
Venner er etableret af de to kokke David og Camille. De laver mad med respekt for dansk sæsonbestemt køkken, samtidig med at der hentes inspiration fra de to partneres rødder i henholdsvis Canada og England.
Venner går op i bæredygtighed og er også omhyggelige med valget af råvarer, som kommer fra nogle af Danmarks bedste producenter og leverandører.
Send os en henvendelse og hør mere!