Smagsrummet er stedet for virksomheder, der ønsker at skabe et event nær Aarhus Centrum, omgivet af den smukkeste natur. Det kan være et kickoff, et salgsmøde, et netværksmøde, en personalefest, men det kan også være et foredrag, en vinsmagning, sæbekasserace på Væddeløbsbanen eller måske et showroom, hvor du kan vise dine fede kreationer frem til potentielle kunder.
Det er kun fantasien, der sætter grænsen for, hvad Smagsrummet kan forvandles til.
Vi følger dig på vejen gennem hele processen fra rådgivning af det helt rette set-up, til design, projektledelse, afvikling og evaluering af eventet for at sikre, at du når i mål med dine ønsker.
Ønsker du fin dinner opsætning med lange borde og kandelaber? Fed klub-stemning med DJ, bar og stå borde? Oktoberfest, julefrokost, beachtema? Vi kan hjælpe dig med at transformere Smagsrummet lige efter din smag.
I Smagsrummet er det muligt at projektere video på hele bagvæggen, så dit tema rigtigt træder igennem. Desuden har du den skønneste udsigt ud til Aarhus Væddeløbsbane.
Vi kan sørge for en flot opsætning af lokalet, lækker mad, smilende tjenere, friske drinks i baren, sprød musik i højtalerne fra din yndlings playliste, DJ eller bands. Vi hjælper med stemningen til, at dansegulvet bliver fyldt, og I ikke går sultne i seng. Alt sammen så du/I ikke skal løfte en finger. Nyd jeres fest og vi sørger for resten.
Til rummet er der badeværelse med 5 toiletter.