Nyd en dag eller aften i det hyggelige drivhus på tagfarmen ØsterGro. Vores menu hylder sæsonens allerbedste råvarer, som kommer fra lokale økologiske producenter og ansvarlige fiskere – altid friske, bæredygtige og nænsomt udvalgte. Derudover bruger vi urter, blomster og honning fra tagfarmen.
Drivhuset kan lejes til private selskaber, møder og events, hvor både lokalet, tagfarmen og de hyggelige udeområder står helt til jeres rådighed. Det er den ideelle ramme for alt fra bryllupper og fødselsdage til professionelle workshops.