Velkommen til Hornsleth Bar, et koncept skabt i samarbejde med den provokerende danske kunstner Kristian Von Hornsleth, en kombination af hardcore natklub og hyggelig cocktail bar - oplagt til at holde din næste festlige begivenhed, hvis du og dine venner elsker farver, konfetti og det lidt kontroversielle.
Vores natklub i lokalerne på Løvstræde 4 rummer en masse historie fra Københavns natteliv, der bla. i en årrække husede den tidligere onsdagsklub 'Very Disco' i Britania’s lokaler. I 2009 overtog vi lokalerne og indledte et samarbejde med kunstneren Kristian Von Hornsleth om at åbne Hornsleth Bar.
Von Hornsleth har udsmykket og designet hele diskoteket. Baren, som ses ved første øjekast, når man træder ind på Hornsleth, er en form for et galleri. Hornsleth Bar er en kombination af cocktailbar og natklub, hvor musikprofilen breder sig ud på mange årtier. DJ’en og klubbens udsmykning er drejepunktet i hele den atmosfære og stemning vi skaber på natten, sammen med personalet.