Michael Laudrup var både som spiller og træner skaber af en næsten uendelig række af store oplevelser for dansk fodbold. Michael Laudrup har lagt navn til loungen, der er enestående i Skandinavien. Indretningen er skabt i et samarbejde mellem Brøndby IF, Siw Laudrup og nogle af de bedste indretningsarkitekter i Danmark. Michael Laudrup VIP Lounge minder mere om en eksklusiv restaurant end den gængse opfattelse af en lounge på et stadion og sætter dermed nye standarder for hospitality oplevelser i dansk fodbold. Samtidig er loungen en eksklusiv ramme om konferencer og middage, der skal være noget særligt.